Vignobles Raguenot blev grundlagt i 1967, hvor de begyndte at producere vin på Château des Tourtes. Château des Tourtes er beliggende i Blaye på højre bred, hvor de råder over 70 hektar. Her er ca. 15 hektar dedikeret til de grønne druer Sauvignon Blanc (80%), Sémillon (15%), og Muscadelle (5%). Resten er dedikeret til de røde druer Merlot (72%), Cabernet Sauvignon (14%), Malbec (7%), Petit Verdot (6%) og Carménère (1%). På disse producerer man en del forskellige typer vin; både hvid, rose, rød og mousserende.
30 år efter foretagendet blev grundlagt af Raguenot familien var det tid til at lade styringen overgå til grundlæggerens to døtre Emmanuelle og Marie-Pierre samt deres ægtefælder Daren Miller og Eric Lallezog.
Med det nye blod kom der også nye ideer. Nu var der pludselig plads til at udvide og kvartetten valgte allerede i 1998 at købe et Château på den venstre bred: Château Haut Beyzac i Haut-Medoc. Her er druesammensætningen udelukkende bestående af røde druer. Nemlig hovedsageligt Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot. På Haut Beyzac er der fokus på få varianter, men meget specifik styring af de tre forskellige cuvee’er, de laver.
Vignobles Raguenot laver Bordeaux vine med koncentration, saft og kraft, uden at miste de klassiske Bordeaux dyder. Her har man også stor respekt for stilen og traditionerne på de to forskellige sider af floden, så vinene står tro mod det Terroir, de kommer fra.