Skip to main content
1-2 dages levering

Primitivo rosé IGP – Paolo Leo

Paolo Leo er kendt for sit utrættelige arbejde med de lokale druer i Syditaliens hæl, og med moderne metoder formår teamet at få noget rigtigt spændende ud af de råvarer og de marker, de har til rådighed. 

Deres Primitivo Rose er ingen undtagelse. Den præsenterer sig i glasset med en flot rødmende farve, der leder tankerne over på saft af kirsebær og hindbær. Allerede på udseendet kan man se, at her er tale om en vin med en smule mere tyngde end rosevinene fra det sydlige Frankrig.

I næsen åbner den flot op med en liflig duft af hyldeblomst, kirsebær og hindbær. I munden føles vinen læskende og flot drevet af ligefrem frugt. Syrlige kirsebær, hindbær og ribs træder frem som hovedelementerne af ligefrem frugt, inden den i udgangen går over i en livlig frugtsyre og en sart bitter undertone af kirsebærsten, der er med til at give vinen karakter og liv. 

Dette er en vin, der gør sig godt som ukompliceret tørstslukker på varme sommeraftener, men grundet dens livlige syre, vil det også være en glimrende vin til sommerens salater.

Server gerne afkølet men ikke alt for kold, ved ca 8 grader.

På lager

Fra 72.00 DKK

Køb 6 og spar 31% pr. stk.72 DKK

1 stk. 105 DKK

Varenummer (SKU): 417 Kategori:
  • Land
    Italien
  • Område
    Puglia
  • Producent
    Paolo Leo
  • Drue
    Primitivo
  • Alkohol
    12,5%
  • Årgang
    2024
  • Flaskestr.
    75 cl.
  • Proptype
    Kork
  • Lagring
    Fermenteret i rustfrie ståltanke
  • Serveringstemperatur
    7-9 grader
Passer til
  • Køligt på terrassen
  • Lette pasteretter

Anmeldelser

  • Oldenburgs Vinguide: ”Frisk hindbærsmag, røde kinder, godt humør. Tør, saftig, ukompliceret og velbalanceret rosato, der viser en mild og venlig side af Primitivo. Alsidig som hyggevin og som madvin. Den smager simpelthen af sommer.” 16,5/20p Årgang 2023
  • Oldenburgs Vinguide: ”Den smager af røde, røde bær – og flere røde bær. Den er frisk og frugtig og glider ned af sig selv, ingen modhager, ingen generende syre, bare bær og hygge. Den holder en pæn balance i glasset og er egnet både med og uden mad.” 17/20p Årgang 2022
  • En god rosévin, der har en (på den gode måde) nærmest parfumeret duft og smag. Vinen har også en behagelig tørhed og en eftersmag med noter af modne ribs. Bør drikkes godt afkølet. Årgang 2023