Vino Nobile di Montepulciano DOCG “Pietra Rossa” – Contucci
Varenr: 1019
På lager
v/ køb af 6 stk. ellers DKK 329.00 pr. stk.
Denne enkeltmarks Vino Nobile er indbegrebet af historisk Montepulciano og noget af det ypperste vin, der bliver produceret i Toscana. Den sætter godt gang i mundvandet og har en fin syre. Dette kombineret med silkebløde tanniner og en utrolig flot kompleksitet giver en virkeligt spændende og behagelig vin, hvor det hele samler sig i en højere enhed. Denne rødvin er en perfekt ledsager til mad. Prøv den især til retter med vildt, rødt kød, simreretter eller retter med trøfler og andre svampe. læs mere
Anmeldelser
Anmeldelser
- Rubinrød med brune kanter og helt lys. Duften indleder parfumeret efterfulgt af røde kirsebær, muld, træ, smør/karamel og et touch af chokolade. Smagen er blød og rund med træ, røde bær, kirsebær, smør/karamel og fast frugtsyre med bid og nerve. Saftig og intens smag der løfter det på den ene side aristokratiske touch til en mere fast oplevelse med tæthed og krop i vinen. Lette bittertoner og en del tanniner i finalen. Herligt glas med både elegance, men også fasthed og lang, tæt smag. Flot vin. 93 point. 3 glas. Årgang 2015.
- 95p årgang 2015
Beskrivelse
I glasset præsenterer denne rødvin sig med en dyb rubinrød farve med en diskret brunlig tone i kanten. Vinen har en imødekommende og klassisk Sangiovese duft af Amarena-kirsebær, solbær og tørrede urter.
I munden toner denne vin frem med en utrolig kompleksitet og renhed uden at være voldsom. I smagen er den drevet af Amarena-kirsebær og solbær, hvorefter den går over i komplekse noter af tørrede krydderier, urter, balsamico, læder og en diskret note af marcipan.
Vinen har været fadlagret i 30 måneder efterfulgt af 8-10 måneder på flaske inden frigivelse.
Pietra Rossa er navnet på den 2 ha store vinmark, som druerne kommer fra og er også det italienske navn for den røde jord, der giver netop dette terroir dets specielle karakter. Markerne er placeret i 400 meters højde og består hovedsagligt af rødt ler, der er perfekt til dyrkning af Sangiovese. Alle disse elementer gør, at disse marker kan præstere noget af det ypperligste i Montepulciano.
Contucci producerer mellem 10-11.000 flasker alt efter årgang af Pietra Rossa.
Denne rødvin gør sig rigtigt godt som meditations vin eller som ledsager til mad. Prøv den især til retter med vildt, rødt kød, simreretter eller retter med trøfler og andre svampe.
Åben gerne vinen en til to timer før servering og server ved omkring 16-18 grader. Denne vin vil også vinde ved at blive dekanteret. Vinen vil nå sit optimale drikkevindue mellem 10 og 20 år efter høståret og kan gemmes mere end 20 år og i gode år vil denne vin kunne lagres i over 50 år.