Saurus – Malbec Barrel Fermented – Familia Schroeder
Varenr: 5122
På lager
DKK 219.00
En flot kompleks og elegant malbec fra Patagonien. Vinen har en intens duft af blomme, skovbær og varme krydderier. Vinen har en kraftig frugtdrevet smag af skovbær og blomme, der suppleres flot af noter af vanilje, varme krydderier læder og et touch af pibetobak fra dens 8 måneder på fad. Denne rødvin har behagelige frugtnoter og en kompleksitet, der sjældent ses fra sydamerika. Prøv den til grillet eller braiseret kød, vildt eller lam. læs mere
Anmeldelser
Anmeldelser
- Oldenburgs Vinguide: ”Blød, mild, saftig, kødfuld og med en stædigt udholdende syre. Man smager kun fadgæringen i balancen og i den let buttede struktur, resten er ren, saftig nydelse med hilsen fra røde og sorte bær og næsten modne blommer. Den er kun til mad, men har mange potentielle legekammerater.” 18/20p Årgang 2018
Beskrivelse
I glasset præsenterer vinen sig med en mørk dybrød farve. Denne malbec åbner op med en kraftig duft af skovbær, blomme, viol og et strejf af læder. I munden fremstår vinen fyldig og kraftig, hvor en intens smag af blomme, skovbær og modne røde bær, som dominerer, inden den går over i noter af krydderier, sort peber, læder og et strejf af tobak fra den de 8 måneder på fad. Denne malbec har søde tanniner og en fin syre, der gør den til en perfekt ledsager til grillede steaks eller braiseret kød af okse, vildt eller lam.
Åben gerne vinen en times tid i forvejen eller dekanter den eventuelt. Server gerne ved ca 18 grader for at få den bedste smagsoplevelse
Denne malbec kommer fra et specielt område af Patagonien, nærmere betegnet Alto Valle Selection, som er de bedste parceller af malbec Familia Schroeder har til rådighed. I denne version har vinmageren Leonardo Puppato valgt at lave en vin, der er skånsomt presset og efterfølgende fermenteret ved lave temperaturer, hvor man tilsætter gær og små frosne perler for at holde temperaturen lav og derved give en lang fermenteringsproces. Den er fermenteret i 60% franske og 40% amerikanske egetræsfade, som også er blevet special toasted. Dette giver gennem fermenteringsprocessen yderligere kompleksitet og dybde, både til farven og til smagen af vinen samt nogle silkebløde tanniner.
Den malolaktiske fermentering sker spontant i fadene, inden den bliver lagret yderligere 8 måneder på fad og herefter tappet på flaske.