Rødvin

Priviligia IGT magnum – Giuseppe Lonardi

Varenr: 805

Kun 4 tilbage på lager

DKK 599.00

En hastigt passerende cabernet-tone i toppen af en smukt udfoldet næse indikerer årsagen til Privilegias relativt lave klassificering til IGT Rosso Veronese. Halvdelen af vinens frugt hedder nemlig cabernet franc, men hele vinens frugt er kernesund, veldefineret og perfekt modnet til at skabe en glimrende struktureret rosso med lækker frugtig tyngde og en aromatisk elegance af sjældne proportioner. læs mere

Drue
80% Corvina og 20% Cabernet Franc
Drue
80% Corvina og 20% Cabernet Franc
Producent

Giuseppe Lonardi

Område

Valpolicella, Veneto

Land

Italien

Alkohol

14%

Restsukker

4,5g/L

Årgang

2014

Flaskestr.

150 cl.

Proptype

Kork

Passer til

Dyreryg, Lammekrone, Vildt

Lagring

Lagret i 18 måneder på franske fade og herefter 6 måneder på flaske

view all details

Anmeldelser

Anmeldelser

  • En rødvin, der dufter af modne mørke kirsebær med et strejf af vanille. Smagen er saftig og byder på blå druesaft og fine krydderier. Drik den til lette kødreter eller det store ostebord. Årgang 2011
  • Vin på Cabernet Franc og Corvina og 24 mdr. på fad fra Veneto. En del sort frugt i duft og smag især solbær og sorte kirsebær. Herudover tobak, violer og vanilje. Noget hårde aggressive tanniner men en bitter frugtig eftersmag.

Beskrivelse

En hastigt passerende cabernet-tone i toppen af en smukt udfoldet næse indikerer årsagen til Privilegias relativt lave klassificering til IGT Rosso Veronese. Halvdelen af vinens frugt hedder nemlig cabernet franc, men hele vinens frugt er kernesund, veldefineret og perfekt modnet til at skabe en glimrende struktureret rosso med lækker frugtig tyngde og en aromatisk elegance af sjældne proportioner. Den ekspressive og dog køligt distingverede bouquet af sort peber, granit, mynte, nyslået græs og blåbær løsner sig velvilligt fra den mørke væske og forfører rummet med sin flotte balance mellem primærfrugt og vidnesbyrd om det salige bid af tidens barmhjertige tand. Munden bæres af francens fast tanniske greb om situationen og corvinaens feminine parfume og lettere statur. En forfriskende syre har holdt herligheden på dupperne siden fremstillingen, og siden er alle elementer smeltet sammen til en smukt integreret helhed.

Anvendelse, behandling og lagring

En vellavet vin til vellavet mad. Den kraftfulde struktur stiller krav om en indholdsrig, fyldig og gerne fed gastronomisk kontekst. På den anden side borger den delikate næse og store kompleksitet for et mere raffineret og detaljeret køkken. Kombiner de to i dyreryg, lammemedaljoner eller en krydret vildtragout med stegte rødder og friske urter. Hvidløg er et must! To timer på karaffel er ikke for meget, og hvis du tør, kan du jo lade den stå i krukken fra dagen før. Server ved 17 grader i dine største, fine krystalglas. Selvom vinen er moden og klar på den værste, er der al mulig grund til at forvente yderligere positiv udvikling i hvert fald et par år endnu.