Skip to main content
1-2 dages levering

Tinta Rosa Roble – Bodegas Tinta Rosa

En blød, frugtdrevet og harmonisk rødvin fra det nordlige Spanien. Vinen er lavet på 100% Tinta de Toro (Tempranillo), som giver en utroligt mørk og behagelig vin, der vil falde i de flestes smag.

I glasset præsenterer vinen sig med en dybrød farve med en liflig duft af mørke bær, som brombær og blomme med et hint af tørrede frugter og krydderier. I munden fremstår den fyldig og med fløjlsblød frugt, hvor frugtsødme og syre står i flot harmoni.

Nyd den til rødt kød på grillen, lidt kraftigere tapas retter eller til ostebordet.

En virkelig blød og lækker vin, som er glimrende “value for money” fra et af de lidt mindre kendte områder i Spanien.

Vinmageren bag dette projekt hedder Rosa Maria Zarza og styrer hele processen selv. Hun har tidligere været vinmager for nogle af de større producenter i området, så som Pago de Cubas og Bodega Contadero.

I dette lille projekt har Rosa lagt vægt på at lave vine, der er produceret med respekt for miljøet og med et minimum af sulfitter tilsat.

På lager

1 stk. 155 DKK

Varenummer (SKU): 4100 Kategori:
  • Land
    Spanien
  • Område
    Toro
  • Producent
    Bodegas Tinta Rosa
  • Drue
    Tinta de Toro
  • Alkohol
    14,5%
  • Årgang
    2022
  • Flaskestr.
    75 cl.
  • Proptype
    Kork
  • Lagring
    Lagret i 4 måneder på franske fade
  • Serveringstemperatur
    14-16 grader
Passer til
  • Tapas
  • Grillet kød
  • Ostebordet

Anmeldelser

  • Rødvin fra Toro i Spanien. Kendt for store tunge vine. Måske også indimellem for tunge og slaskede. Men der sker ting og sager. Vi har af flere omgange været så heldige, at rende ind i flere ret fantastiske vine derfra. Nuvel de mangler sjældent power frugt, men kombineres den slags med syre, mineralitet og tannin struktur, så bliver resultatet ofte ganske godt. Denne vin er netop et eksempel på dette. Kæmpe frugt pakket godt ind i syre, saftige tanniner og mineralitet. Skal vi ikke bare starte med noterne, for dem er der en del af. Sure kirsebær, blomme, brombær og figen. Chokolade, tør kakao, tørrede blomster, tørre krydderier, en smule røget pålæg, brændeovns aske, kærnemælk, peber, vådt grus og cedertræ. Og ja i smagen er der masser af power frugt, masser af chokolade, tør kakao mv, men som nævnt, så balanceres det totalt af en frisk syre og de markante saftige tanniner. Det er tydeligt, at en dygtig vinmager er gået efter netop dette udtryk og lykkedes med det. 91p – årgang 2020
  • En kraftig, fyrig og meget krydret rødvin med et godt tanninbid. Vinen må gerne gemmes i endnu tre til fire år, men kan også drikkes nu til en godt krydret kødret. Årgang 2020