Chardonnay Salento IGP – Paolo Leo
Varenr: 415
Ikke på lager
v/ køb af 6 stk. ellers DKK 109.00 pr. stk.
Lille flabet smørtenor, hvis ellers pivfriske næse af grapefrugt og citron ikke kan skjule en diskret tone af mælkefedt. Det harmonerer glimrende med mundens frodige former, som dog får ben at gå på af den spillevende syre, der også er skyld i, at du ganske enkelt er nødt til at revidere dit syn på, hvor friske og læskende vine, der kan produceres på den italienske støvlehæl. læs mere
Anmeldelser
Anmeldelser
- Oldenburgs Vinguide: ”Frisk og aromatisk Chardonnay, der smager mere af mango og ananas end af Chardonnay – og alligevel er den hverken sød eller skæv, bare frisk og frugtig, træfri og fordringsløs, med eller uden mad.” 16/20p Årgang 2019
- Oldenburgs Vinguide: Meget ung og stadig lidt vild Chardonnay med spinkel blomst og ren og pæn smag af frisk ananas. Den er tør, kontant, træfri og aromatisk, druesmagen er venlig, syren lang og velfungerende. Ukompliceret madvin, der smager mere af ligefrem friskhed end af Chardonnay, men den har mange muligheder til mad. 16,5/20p Årgang 2018
- En dejlig hvidvin med en fin krydring i duften og en frisk og tør smag med god frugt og syre og med noter af grønne druer i eftersmagen. Årgang 2018
- Denne dejlige hvidvin kommer fra Salento i det syditalienske Puglia. Den har en fin citrus-duft og en fyldig, næsten cremet smag med god frugt, en fin syre og en lang og liflig eftersmag. Årgang 2012
Beskrivelse
Lille flabet smørtenor, hvis ellers pivfriske næse af grapefrugt og citron ikke kan skjule en diskret tone af mælkefedt. Det harmonerer glimrende med mundens frodige former, som dog får ben at gå på af den spillevende syre, der også er skyld i, at du ganske enkelt er nødt til at revidere dit syn på, hvor friske og læskende vine, der kan produceres på den italienske støvlehæl. Her er beviset på, at Syditalien kan andet og mere end store rødvine. Advarsel: Bællefare!
Anvendelse, behandling og lagring
Glimrende som aperitif, men måske allerbedst til nye danske kartofler med en pandestegt fladfisk og brunet smør med hvidløg og timian. Smørduften vil mad og vin have til fælles, men vinens friske syre vil rense godt ud for det brunede smør, og helheden vil give plads til de delikate smagsnuancer i fisk og kartofler. Nyd direkte fra køleskabet. Hellere før end siden.