VINSMAGNING – fordi smag er det vigtigste!
En vin kan få 5 stjerner eller 90 points, men hvad nytter det, hvis du og scoregiveren ikke deler samme smag?
Vi bruger også selv alle de scores, vi får på vores produkter, MEN for os drejer det sig mere om din smag, din mening om vinenes smag og vurdering af prisen i forhold til kvaliteten = you and wine …
Derfor er det altid en glæde for os, når vi bookes til at afholde en vinsmagning et eller andet sted i landet, hvor vi med sikkerhed dukker op, hvis kalenderen tillader det.
Vi tilbyder vinsmagnings menu fra 150,- kroner pr. person.
En vinsmagning indeholder udover vinmenuen også facts om produkterne, producenterne og landet/regionen. Og så er der også plads til røverhistorier fra vores mange rejser hos producenterne.
Kontakt os for en snak om, hvordan din næste vinsmagning skal se ud og få et uforpligtende tilbud.
Foredragsholder
Lars Bjerg Heskjær kan uden konkurrence kalde sig firmaets vinnørd nr. 1.
Lars har gennem flere år afholdt vinsmagninger og arrangementer. Han er uden sammenligning den mest vin belæste foredragsholder, vi kan tilbyde.
Med en baggrund både fra restaurationsbranchen og hans uddannelse som kemiingeniør samt en dyb interesse for vinens verden kan Lars underholde i timevis om de tekniske processer bag vinen samt vinens historie og historien om vinen. Dette dog altid i fin balance mellem relevant viden og underholdende historier.
Lars har rejst en del, hvor det også er blevet til besøg i flere af verdens vinregioner. Desuden har han boet en kortere periode i Piemonte, hvor han har fået en forkærlighed for Nebbiolo druen. Lars interesserer sig især for de mindre kendte druer og sørger løbende for at udvide sin viden om alt fra vinens verden. Det gælder alt fra nye vinlande, regioner, druer og produktionsmetoder.
Lars står klar til at tage jer med på en saglig og velforberedt vin-tour rundt i verden.
Foredragsholdere
Kenneth Quistgaard og Morten Kvistgaard Wilgaard er firmaets umage makkerpar, som gennem årene har afholdt et utal af vinsmagninger på deres egen personlige, informative og underholdende facon.
Trods det næsten identiske Quistgaard/Kvistgaard er de to vin tosser ikke i familie, eller ægtefolk, selvom det rent verbalt ofte kan lyde sådan under et arrangement.
Kenneth har arbejdet med vin gennem 25 år og har dermed en enorm erfaring og viden at dele ud af. Han har desuden en eminent sans for at parre vin med mad.
Morten har været interesseret i vinens verden det meste af hans voksenliv og har for nyligt taget uddannelsen som Sommerlier.
Det umage og uadskillelige makkerpar gennem mange år garanterer for både saglig og faglig seriøsitet, men kan dog ikke love, at man slipper for sjove anekdoter og fortællinger fra deres mange år i branchen….