Vino Nobile di Montepulciano DOCG – Contucci
I glasset præsenterer vinen sig med en dyb rubinrød farve med en diskret brunlig tone i kanten. Vinen har en imødekommende og klassisk Sangiovese duft af Amarena-kirsebær, viol og tørrede urter.
I munden viser denne Vino Nobile en flot renhed uden at væ
... re voldsom. I smagen er den drevet af Amarena-kirsebær, modne hindbær og varme krydderier, hvorefter den går over i komplekse noter af tørrede urter, balsamico og ceder træ.
Vinen har været i 24 måneder på fade efterfulgt af 6-8 måneder på flaske inden frigivelse.
Druerne til denne vin kommer fra Contuccis marker beliggende i den nordvestlige del af Montepulciano ca. 5 km fra den gamle slukkede vulkan Mount Amiata. Her er jorden domineret af tufa sand - en vulkansk form for kridt.
Contuccis Vino Nobile di Montepulcianno er en perfekt ledsager til mad. Prøv den til retter med vildt, rødt kød, afskåret pålæg eller simreretter med tomat.
Åben gerne en til to timer før servering og server ved omkring 16-18 grader. Denne vin vil også vinde ved at blive dekanteret. Vinen vil nå sit optimale drikkevindue mellem 8 og 12 år efter høståret og kan gemmes i omkring 20 år.Læs mereIkke på lager