Valpolicella Superiore DOC – Dal Forno
Håndhøstet i små kasser og tørret i 45 dage for at koncentrere sukker og smagsintensitet. 70 % corvina og corvinone, 20 % rondinella og resten et blend af croatina og oseleta. 15 dages maceration ved 28 grader. Efter presning tilbringer vinen 36 måneder på nye franske barriques. Lagres herefter yderligere 24 måneder på flaske. 15 %
... alkohol. 38.000 flasker produceret.
Næsen er eksplosivt aromatisk og til trods for vinens alder ekstremt frugtig af blåbær, brombær, kirsebær og chokolade. Tanninerne er potente, men næsens voldsomme frugt og krydderier runder dem af og får hele den ellers klippefaste struktur til alene at fremstå som et delikat fundament for vinens friskhed og frugtighed. Man begynder at ane den kompleksitet, som vinen vil opnå inden for de næste 5-10 år. Hvis du kan vente, kan du nyde godt af en lettere mund og en dybere bouquet. Er du utålmodig, kan du trøste dig med, at vinens ikke bliver mere umiddelbart charmerende og forførende, end den er lige nu. Resten er op til dig.
Anvendelse, behandling og lagring
Nyd vinen ved 16 grader af dine største glas. Ja, det er ret køligt, men med 15 % alkohol, skal du virkelig passe på, at næsens nuancer ikke drukner i ethanol-dampe. God nu, men endnu bedre om 5-10 år. Kan gemmes til 2040, hvis du har svært ved at finde den rette lejlighed. Server til komplekse efterårsretter med kød, fx en krydret vildtgryde eller en fasan med ribsgelé.Læs mereIkke på lager