Vino Nobile di Montepulciano DOCG “Pietra Rossa” – Contucci
I glasset præsenterer denne rødvin sig med en dyb rubinrød farve med en diskret brunlig tone i kanten. Vinen har en imødekommende og klassisk Sangiovese duft af Amarena-kirsebær, solbær og tørrede urter.
I munden toner denne vin frem med en utrolig
... kompleksitet og renhed uden at være voldsom. I smagen er den drevet af Amarena-kirsebær og solbær, hvorefter den går over i komplekse noter af tørrede krydderier, urter, balsamico, læder og en diskret note af marcipan.
Vinen har været fadlagret i 30 måneder efterfulgt af 8-10 måneder på flaske inden frigivelse.
Pietra Rossa er navnet på den 2 ha store vinmark, som druerne kommer fra og er også det italienske navn for den røde jord, der giver netop dette terroir dets specielle karakter. Markerne er placeret i 400 meters højde og består hovedsagligt af rødt ler, der er perfekt til dyrkning af Sangiovese. Alle disse elementer gør, at disse marker kan præstere noget af det ypperligste i Montepulciano.
Contucci producerer mellem 10-11.000 flasker alt efter årgang af Pietra Rossa.
Denne rødvin gør sig rigtigt godt som meditations vin eller som ledsager til mad. Prøv den især til retter med vildt, rødt kød, simreretter eller retter med trøfler og andre svampe.
Åben gerne vinen en til to timer før servering og server ved omkring 16-18 grader. Denne vin vil også vinde ved at blive dekanteret. Vinen vil nå sit optimale drikkevindue mellem 10 og 20 år efter høståret og kan gemmes mere end 20 år og i gode år vil denne vin kunne lagres i over 50 år.Læs mere På lager
1 stk. 329 DKK