Anmeldelser
Anmeldelser
- Smagepanelet var helt oppe og ringe over denne elegante hvidvin. Den er bare lækker og meget harmonisk. Den har en god fylde, tilpas mineralitet og liflige noter af kvæde i den lange eftersmag. Årgang 2013
Beskrivelse
Fuldfed chardonnay-frugt suppleret med frisk og spicy sauvignon blanc. Det lyder måske som en sydafrikansk opskrift, men denne her er fra Østrigs varmeste vinregion, Burgenland. Næsens åbenhed og eksotisk frugtige aromaer antyder, hvad der skal ske, når vinen skylles ned. Honning, fersken og ananas blander sig med kiwi og friske krydderurter i en fin harmonisk duft, der på ingen måde holder sig tilbage. Chardonnay’ens fire måneder på ny barrique fornægter sig ikke, og det samme kan roligt siges om sauvignon blanc’ens friskfrugtige bidrag. Resultatet er en kraftfuld hvidvin med fine friske nuancer og en lille behagelig restsødme, som hjælper den modne frugt ud i hver en afkrog. Her bliver den heldigvis hængende i en rum tid.
Anvendelse, behandling og lagring
Big John er en alsidig herre. På den gastronomiske front kan du med fordel parre ham med en god fed pastaret, intens smagende skaldyr, en stegt fisk eller fjerkræ. Det friske islæt gør også vinen anvendelig som aperitif, men snup eventuelt en lille snack til. Nydes bedst ved 8-10 grader og holder mindst 4-5 år.