Saurus – Chardonnay Barrel Fermented – Familia Schroeder
Vinen præsenterer sig i glasset med en lys gul farve.
I næsen åbner den op med citrus, ananas og æbler, samt mineralske, flintede underliggende noter.
I munden får man en fin mundfylde, hvor fedmen fra Chardonnay druen er til stede, men holdt skarpt i balance med mineralske noter, hvilket giver en meget kompleks og udfordrende vin, der sætter tankerne igang.
Smagsmæssigt er vinen drevet af frisk citronskal, ananas, melon og gule æbler. Det hele er underbygget af en flot mineralitet og frugtsyre, der skaber en flot balance i vinen. I udgangen fornemmes der også lidt sarte bitternoter, der kan lede tankerne hen mod grapefrugt samt en lille salinitet, der får vinen til at fremstå kompleks og indbydende.
Denne fad fermenterede Chardonnay vil være en perfekt ledsager til skaldyrs fad og ville også kunne akkompagnere alt fra hvid fisk til laks. Den vil også kunne gøre sig godt som et glas til meditation, uden der behøver at være mad på bordet.
Tag den gerne ud af køleskabet 10 min før den kommer på bordet og server gerne ved 10-12 grader.
Druerne til denne vin kommer fra de bedste Chardonnay plots omkring Familia Schroeders vingård i San Patricio del Chañar Valley, som har et tørt ekstremt klima, hvor markerne ligger højt oppe på Patagoniens plateau. Her er det ofte blæsende med kølige nætter, og om sommeren er der lange dage med mange solskinstimer. Dette giver et unikt terroir og meget spændende vine, som har mere elegance, end man normalt vil finde i sydamerika.
Produktionen af denne vin ligger typisk på omkring 10.000 flasker årligt.
På lager
1 stk. 250.00 DKK